Anholdt for vold ved station

Kvinden løb væk fra manden og flere vidner kom til for at hjælpe hende.

Anholdt for vold ved station
Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kort efter kl. 8 tirsdag morgen fik politiet anmeldelse fra et forhold begået på stationen i Svebølle, hvor en 18-årig ung kvinde sad på en bænk, da en beruset mand helt uprovokeret begyndte at råbe skældsord efter hende.

Han slog ud efter hende, dog uden at ramme, hvorefter han spyttede efter den unge kvinde og sparkede til hende. Kvinden løb væk fra manden og flere vidner kom til for at hjælpe hende.

Manden stod derefter på et tog mod Kalundborg. En patrulje runderede i Kalundborg og kunne nogle timer senere anholde en 24-årig mand, som mistænkes for at stå bag overfaldet. Han erkendte at have været på stationen men nægtede sig skyldig i volden. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport onsdag.

Del