Analyse: Kalundborg ligger over forventet i løft af skoleelever
Der er store forskelle mellem kommunerne, når det gælder evnen til at løfte de fagligt svageste elever.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
En ny analyse fra CEPOS peger på, at flere penge ikke nødvendigvis løser folkeskolens udfordringer – og at der er store forskelle mellem kommunerne, når det gælder evnen til at løfte de fagligt svageste elever.
I Kalundborg Kommune ligger resultaterne en smule over det forventede niveau. Her består 82,3 procent af eleverne folkeskolens obligatoriske prøver i 9. klasse, mens det forventede niveau – baseret på elevernes socioøkonomiske baggrund – er 81,2 procent. Det giver en beståelsesløfteevne på 1,1 procentpoint.
Analysen undersøger kommunernes såkaldte beståelsesløfteevne, som viser, hvor godt skolerne løfter eleverne i forhold til det niveau, man kunne forvente ud fra deres baggrund.
Store forskelle på landsplan
På landsplan viser analysen store forskelle. Nogle kommuner løfter markant flere elever til at bestå afgangsprøverne end forventet, mens andre ligger væsentligt under.
"Det er tankevækkende, hvor stor forskellen er på kommunernes evne til at løfte elever til at bestå de obligatoriske prøver. Og forskellene består, selv når vi tager højde for elevernes sociale baggrund," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen peger samtidig på, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem resultaterne og en række ofte fremhævede faktorer som ressourceforbrug pr. elev, andelen af uddannede lærere, fravær, inklusion eller trivsel.
"Der er nogle kommuner, der er meget bedre end andre – og det gælder også kommuner, der på mange måder ligner hinanden. Det bør give anledning til at se nærmere på, hvad det er, de dygtigste kommuner gør anderledes," siger Karsten Bo Larsen.
Organisering og kultur har betydning
Ifølge analysen kan andre forhold spille en større rolle.
"Jeg tror helt sikkert, at organisering og kultur betyder noget. Måden man driver skolerne på, kan have stor betydning for resultaterne," siger Karsten Bo Larsen.
Resultaterne indgår også i den aktuelle debat om folkeskolen, hvor der op til et kommende folketingsvalg er fokus på øgede bevillinger.
"I den politiske debat er der i øjeblikket stor fokus på at bruge flere penge på folkeskolen. Men vores analyse viser, at der ikke er en afgørende sammenhæng mellem kommunernes ressourceforbrug og deres evne til at løfte eleverne fagligt," siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:
"Der er brug for nytænkning i stedet for rygmarvsreaktioner. Hvis politikeren ikke har fokus på, at mangel på ressourcer penge ikke er hovedproblemet, ender de med at svigte eleverne og især de fagligt svageste.”