Aktiv sommer i Birkegårdens Haver

Når der skal brændes krudt af, har vi både legelandet i Tumlegården, den udfordrende Tarzanbane i skoven og den lille legeplads, med sjove silkehøns der går frit omkring,” fortsætter Anett.

Aktiv sommer i Birkegårdens Haver
Privatfoto

Nu er sommeren endelig over os og det betyder, at det igen er blevet tid til de populære Børnedage i Birkegårdens Haver. Det er udvalgt dage med spænding, leg og eventyr for hele familien.

“Tag på skattejagt i vores smukke haver – hvor der venter en lille overraskelse når skatten er fundet. Fodr guldfiskene i den idylliske Dansk/engelske have, og nyd den hyggelige stemning, mens I rister skumfiduser over bålet ved dyrefolden. Der er masser at tage sig til for børn i alle aldre,” fortæller Anett Sander, der som altid står for Børnedagene.“I år er der mulighed for at prøve kræfter med ATV-kørsel ude på marken, at fiske efter perler eller skyde med bue og pil. Børnene kan tage en pause imens de får malet en farverig sommerfugl på kinden – eller tage en ridetur på vores søde æsler.



Når der skal brændes krudt af, har vi både legelandet i Tumlegården, den udfordrende Tarzanbane i skoven og den lille legeplads, med sjove silkehøns der går frit omkring,”
fortsætter Anett.

Husk også at hilse på gårdens søde dyr – de er vant til børn, og vil gerne nusses.

Børnekunstnerdag

Den 6. august er det ikke bare Børnedag, men også Børnekunstnerdag i Birkegårdens Haver. Udover alle de allerede nævnte aktiviteter, så får haven besøg af den dygtige lokale keramiker Mogens Kræmer, som – traditionen tro – og laver lertrolde med børnene, som de kan tage med hjem.
”Og så er både børn og voksne inviteret med til at male årets kunstværk, som skal hænge i Tumlegården,” forklarer Anett.

Datoer for de resterende Børnedage er: 22.-24., 30.-31. juli og 6. august.

Læs mere om Børnedagene på https://birkegaardens-haver.dk/

Birkegårdens Haver kunne den 1. juli fejre, at det er 29 år siden, at dørene første gang blev slået op til for publikum.

Del