Åbent brev til Biskop Ulla Thorbjørn Hansen

Åbent brev til Biskop Ulla Thorbjørn Hansen

Åbent brev til Biskop Ulla Thorbjørn Hansen

Kære Ulla

Vi vil hermed ønske dig hjerteligt tillykke med at du har fået en clairvoyant til formand. Noget du selv har sagt på et af vores møder, mente aldrig ville komme til at ske. Vi vil også sige tillykke med at få mere end et halvt menighedsråd til at kaste håndklædet i ringen på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø. Du gik til valg samt vandt på at du ville gøre op med det psykiske dårlige arbejdsmiljø inden for folkekirken, men i vores tilfælde har du været mere end usynlig. Vi kan nemlig ud fra artikel i Kristeligt Dagblad fra d. 19. januar 2024, konkludere at du stiller sig ud på en sidelinje, samt at man kan tillade sig at opføre sig grimt uden at det får konsekvenser for vedkommende, herunder at skrive ting på Facebook, som er underlagt tavshedspligten. Vi har haft flere møder med dig, hvor du selv har måttet afbryde mødet på grund af diverse beskyldninger. Du bad ved seneste møde Pernille Svare gentagende gange at lukke sin Facebookgruppe ned, hvilket Pernille nægtede. Du har vist dig at være konfliktsky og ikke villet røre ved noget som helst, ud over at sætte nogle præster ind, der på ingen måde har kunnet løfte den opgave. Her tænker vi på at Karin Bundgaard, som blev sat ind som mødeleder, og efter nogle måneder må konstatere at hun også er blevet ramt psykisk.

Dernæst får vi Margrethe Tøttrup, som i første omgang ikke skal deltage i menighedsrådsmøderne, lige som Pernille Lydeking Svenningsen ikke skulle, men hun vælger selv, dog uden stemmeret til at begynde med. Så bliver Lars Poulsen sat ind til at skulle hjælpe os med vores mødekultur, hvilket han ikke klarede særligt godt. Flere gange må vi konstatere at Lars Poulsen sad ved møderne og intet siger, mens vi blev udsat for voksenmobning af Pernille Svare, herunder højtråbende insinuationer, som ikke har haft sin gang på jord. Det har på ingen måde gjort et samarbejde mellem de 2 lister i menighedsrådet bedre, tværtimod.

Vi har gang på gang forsøgt at række ud til de kirkelige myndigheder for at få hjælp, men ingen har villet røre ved den varme kartoffel, så nu endte vi med at gå, for psykisk kunne vi ikke holde til mere. Arbejdsmiljøet ved Nyvangskirken har simpelthen kostet os for meget. Vi har været udsat for diverse løgne på Facebook, via mails og verbalt alt for længe uden at tage til genmæle for at beskytte menigheden og personalet.

Vi håber du får held til at finde gode og fornuftige folk til det nye menighedsråd til november, men udsigten til det……..tja.

Heidi Lillevang, sygemeldt afgående formand

Sven-Aage Berg, afgående næstformand/fungerende formand

Karin Hansen, afgående menigt medlem

Stella Gaarsdal Larsen, afgående sekretær og kasserer

Del