9. klasser i Kalundborg læser dårligere end gennemsnittet
Fokus bør være på at styrke de nuværende vejlederes tid og ressourcer, mener formanden for Landsforeningen af Læsepædagoger.
![9. klasser i Kalundborg læser dårligere end gennemsnittet](/media/oktnosiy/frr-2402-1k.jpg?width=50)
Nye læseresultater for landets 9. klasser viser igen, at Kalundborg Kommunes elever ligger under landsgennemsnittet, men regeringens forslag om at ansætte flere læsevejledere løser ikke problemet. Fokus bør være på at styrke de nuværende vejlederes tid og ressourcer, mener formanden for Landsforeningen af Læsepædagoger.
Mange skoler står over for udfordringer med læsefærdighederne hos skoleelever. Med et karaktergennemsnit på 5,1 i læseprøven lå afgangseleverne i Kalundborg Kommune i 2024 under landsgennemsnittet på 5.5, hvilket er det laveste landsresultat i mere end ti år, viser Børne- og Undervisningsministeriets statistikbank. Læsevejlederne har en central rolle i at højne elevernes læseniveau, men regeringens forslag om at uddanne flere læsevejledere i landets mest udfordrede kommuner vil ikke i sig selv løse udfordringerne. Det påpeger Thomas Als Christensen, formand for Landsforeningen af Læsepædagoger.
”De nuværende læsevejledere mangler ikke nye kolleger – de mangler tid og ressourcer til at udføre deres arbejde ordentligt. På nogle skoler afsættes der kun to til tre timer om ugen til læsevejlederens opgaver, svarende til mellem 80 og 120 timer om året. Det er langt fra tilstrækkeligt til at give elever og lærere den nødvendige støtte i læseundervisningen, siger Thomas Als Christensen.
Ressourcemanglen skaber mærkbar frustration
Det bakkes op af Mathilde Mikkelsen, der som læringsansvarlig for læsetræningsplatformen Frontread ofte er i dialog med læsevejledere i Kalundborg Kommune.
”Ressourcemanglen skaber mærkbar frustration blandt læsevejlederne. Ud over at de savner mere tid til opgaverne, oplever vi også, at mængden af tid, der afsættes til læsevejledningsopgaver, varierer markant fra skole til skole – selv inden for samme kommune, siger Mathilde Mikkelsen og tilføjer: ”Variationen er ikke blot en naturlig afspejling af skolernes individuelle behov, men afspejler en grundlæggende mangel på klare standarder for, hvad der kræves for at udføre opgaven som læsevejleder godt. Uden faste retningslinjer bliver kvaliteten af indsatsen afhængig af skolens prioriteringer og ressourcer.”
Mere tid og flere ressourcer til læsevejlederne
De nuværende læsevejledere er kvalificerede og engagerede, men de har brug for mere tid og flere ressourcer for at sikre en ensartet og effektiv indsats på tværs af landet, understreger Thomas Als Christensen.
”For at tackle skoleelevernes læseudfordringer bør regeringens fokus derfor være på at forbedre arbejdsbetingelserne for de nuværende læsevejledere med en klar prioritering af kvalitet frem for kvantitet. Selvom behovene kan variere fra skole til skole, bør der som minimum afsættes en tredjedel af læsevejledernes arbejdstid til kerneopgaver. På den måde vil vejlederne bedre kunne planlægge målrettede læseindsatser, samarbejde med lærere og yde den nødvendige støtte til elever med læseudfordringer,” slutter han af med at sige.