700 billetter er allerede solgt til årets store julefrokost

”Det er helt vildt, at vi næsten kan melde udsolgt omkring fire måneder før, det har vi aldrig prøver før"

700 billetter er allerede solgt til årets store julefrokost
Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der er godt fire måneder til Fuglede IF afholder deres julefrokost i Hvidebækhallen, men foreningen kan meget snart melde alt udsolgt.

Der har i mange år været stor opbakning når Fuglede IF inviterer til halfest i Hvidebækhallen. Sådan bliver det også i år, hvor den årlige julefrokost afholdes lørdag den 16. november, for der er allerede solgt 700 billetter. Dvs., at der kun er 100 billetter til salg inden Fuglede IF kan melde alt udsolgt.

”Det er helt vildt, at vi næsten kan melde udsolgt omkring fire måneder før, det har vi aldrig prøver før,” fortæller Peter Volstedlund, formand i Fuglede IF.

Udover god mad fra Kim Kok byder Fuglede IF på en aften med Gasbox (Kim Larsen), Rasmus Bjerg med John Mogensen og dinnermusik med Petmic, sidstnævnte har været i Hvidebækhallen flere gange og er efterhånden venner af huset.

Skal du sikre dig en af de sidste billetter kan de købes på hjemmesiden for Fuglede IF - klik her

Del