5. klasserne på Høng skole har hjertet på rette sted
5. klasserne på Høng Skole har nogle fine traditioner, hvor de sætter medmenneskelighed i højsæde.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
På Høng Skole har 5. klasserne nogle gode traditioner. 5. a bager kager for en god sag, og 5. b samler julegaver ind til Medborgerhuset i Kalundborg.
Mandag den 24. november er der 'Bag for en Sag'. Her kan man møde 5.a fra Høng Skole, der vil sælge deres hjemmebag på torvet i Høng Centret. Alle pengene går ubeskåret til BørneTelefonen og Børns Vilkår.
Ud over at sælge kage, er der også mulighed for at købe kaffe, te og saft. Det er muligt at betale med kontanter og med MobilePay.
Det er 10. gang, at Høng Skole sælger kager i Høng Centret.
Man kan møde 5. a og deres kagerbord mandag den 24. november mellem klokken 13 og 15.
Pakkeindsamlingen til Medborgerhuset
5.b har også et projekt, hvor de gør noget for at hjælpe andre mennesker. De samler nemlig julegaver ind til Medborgerhuset i Kalundborg og indsamlingen begynder onsdag den 26. november på torvet i Høng Centret. Her vil klassen være til stede mellem klokken 13 og15.
I år er der primært gaver til voksne i Medborgerhuset. Hvis der bliver indleveret gaver til børn, vil de blive afleveret til Blå Kors i Slagelse. 5.b vil modtage gaverne i tidsrummet 13-15, og de vil give hjemmelavet julepynt som tak.