Nogle børn, der har allermest brug for den, bliver stadig overset

Nogle børn, der har allermest brug for den, bliver stadig overset

I Kalundborg Kommune taler vi meget om inklusion, men nogle af de børn, der har allermest brug for den, bliver stadig overset – nemlig børn med selektiv mutisme.

Selektiv mutisme er ikke generthed eller trods. Det er en angstlidelse, hvor barnet ganske enkelt ikke kan tale i bestemte situationer, typisk i skolen, selvom det sagtens kan derhjemme. Mange af disse børn er fagligt stærke, men de får ikke mulighed for at vise det, fordi deres stemme forsvinder, når de bliver utrygge.

Flere forældre oplever at deres børn med selektiv mutisme ikke bliver forstået eller rummet i skolen. Der mangler viden hos lærere og pædagoger, og støtte er ofte afhængig af enkelte ildsjæle. Det kan ikke være rigtigt, at et barns trivsel og udvikling afhænger af tilfældigheder.

Hvis Kalundborg skal være en Kommune, der tager inklusion alvorligt, må vi også tage ansvar for de stille børn. Vi har brug for mere oplysning, faglig viden og konkrete handleplaner i skolerne. Det kan være sparring med PPR og fagpersoner i Børn og Familie, kurser for pædagogisk personale og ikke mindst samarbejde mellem skole og hjem.

Et barn med selektiv mutisme skal ikke presses til at tale - det skal have tryghed, forståelse og små, realistiske skridt fremad. Med den rette støtte kan de fleste børn med selektiv mutisme udvikle sig og få en god skolegang.

Kalundborg Kommune skal være et sted, hvor alle børn - og dem, der har svært ved at bruge stemmen – føler sig hørt og inkluderet. For inklusion handler ikke om, at alle er ens, men at alle får mulighed for at være en del af fællesskabet.

Go- aften live havde en indslag om mutisme, og hvad det betyder for et barn på 5 år. Hvordan forældre kæmper i forhold til pædagogisk personale der ikke kender til diagnose. Ifølge en psykologterapeut kan diagnose helbredes og et af hans råd er at man ikke skal presse barnet til at tale.

Det kan ikke være rigtigt at forældre skal kæmpe, både i forhold til at have et barn med selektiv mutisme, men også med pædagogisk personale der ikke kender til diagnose. Når/hvis børn flyttes rundt på forskellige dagtilbud og skoler ser man ikke at barnet kommer i trivsel, når det oplever at blive fjernet fra de trygge relationer og rammer til tider gentagne gange.

Vi kunne være mere oplyste i forhold til hvordan vi som voksne skal forholde os, og hvad barnet har brug for – for at komme i trivsel.

Det kan vi gøre meget bedre.

Ruth Josiassen, kandidat til byrådet for Socialdemokratiet.