Krigssejlerne fra Kalundborg

Af journalist Sonja Husted Rasmussen  sonjahustedrasmussen@gmail.com

Dermed er Bill Buchtele en af de ni krigssejlere med relation til Kalundborg, der mistede livet under 2. verdenskrig, og hvis historie Michael Jamni Nielsen har kortlagt.

Bills forældre var Kirstine Marie og Rasmus Nicolai Petersen. Som barn flyttede han sammen med sin familie til Lundevej i Kalundborg. Derfra flytte de senere til Birchsgade. Hans far var musiker og spillede forskellige steder i byen, og han sad blandt andet ved klaveret i biografen.

Bill Buchteles maritime karriere begyndte som elev på skoleskibet Georg Stage. Senere kom han i begyndelsen af 1920’erne om bord på et stort svensk skib, formentlig et af de store svenske passagerskibe, der sejlede mellem Sverige og USA.

Derefter sejlede han udelukkende på amerikanske skibe indtil sin død i december 1941.

Da 2. verdenskrig brød ud, boede Bill nær Los Angeles. I 1936 blev han gift i San Francisco med Katherine Johnson Beck, der var af norsk-amerikansk afstemning. De boede i en norsk-amerikansk enklave i Los Angeles.

Skæbnesvanger vennetjeneste
I 1941 var Bill blevet skibsfører. En af hans rigtig gode venner var den norske kaptajn Bert Carlsen. Kort før 1. december 1941 blev Carlsen bedt om at overtage et skib ved navn Cynthia Olson, der sejlede for United States Merchant Marine.

Dødsannoncen for krigssejleren Willy Buchtele Petersen bragt af hans forældre i Kalundborg Folkeblad. Selv kaldte han sig for Bill Buchtele.

Da skibets tidligere kaptajn og overstyrmand var fratrådt med meget kort varsel, bad Bert Carlsen sin gode ven Bill om at påmønstre for en enkelt rejse. Det gjorde Bill Buchtele. Det skulle senere
vise sig at blive en skæbnesvanger beslutning. Cynthia Olson sejlede fra Seattle den 1. december 1941. Skibet skulle til Honolulu på Hawaii for at aflevere en last tømmer og 2 soldater til den
amerikanske hær.
Besætningen var på 33 mand, deriblandt Bert Carlsen og altså Bill Buchtele.

Før Pearl Harbour

Michael Jamni Nielsen beskriver de dramatiske omstændigheder omkring fragtskibets forlis.
Den 6. december 1941 befandt Cynthia Olson sig omtrent midtvejs mellem Seattle og Honolulu. Omkring kl. 22 Hawaii-tid blev skibet opdaget af en japansk ubåd, 1-26, som overhalede det og tilpassede sig dets kurs og fart.

Ubådens chef var blevet beordret til ikke at åbne fjendtligheder mod amerikanske fartøjer før kl. 8 næste morgen den 7. december, dagen for det planlagte angreb på den amerikanske flådebase
på Pearl Harbour.

55 minutter før de første japanske fly viste sig over Pearl Harbour, affyrede den japanske ubåd et varselsskud fra sin dækskanon for at få Cynthia Olsson til at stoppe. Men skibet fortsatte.

Ubåden affyrede derefter en torpedo, som missede, men bragte fragtskibet til standsning.

Besætningen i redningsbådene
Ifølge ubådschefen observerede man, at Cynthia Olsons besætning gik i skibets to redningsbåde og roede væk. Først derefter forsøgte 1-26 at sænke det amerikanske skib med kanonild. 18 granater blev affyret uden resultat, og så dykkede 1-26 ned og affyrede endnu en torpedo, som ikke eksploderede.

Den 8. december 1941 kunne man i Kalundborg Folkeblad læse, at amerikanske handelsskibe dagen før havde udsendt nødsignaler og var blevet torpederet. I virkeligheden drejede det sig kun om ét,
Cynthia Olson, siger Michael Nielsen. Det som ingen i Kalundborg vidste på det tidspunkt var, at skibets overstyrmand var vokset op i Kalundborg.

Ubåden gav ikke op men affyrede yderligere 29 granater mod Cynthia Olson. Det gav det for japanerne ønskede resultat. Det amerikanske fragtskib hældede ved 13-tiden mod bagbord og sank.

Siden har ingen hverken set eller hørt noget til de 33 besætningsmedlemmer og to passagerer. Hvad der skete med dem er fortsat et mysterium, konstaterer Michael Nielsen.

Inden skibet blev forladt, havde skibets radiooperatør nået at udsende et nødsignal om, at de blev angrebet af en ubåd. Nødsignalet blev modtaget ca. 55 minutter før angrebet på Pearl Harbour.

Nødsignalet blev sendt videre til en canadisk hjælpekrydser HMCS Prince Robert, som kom frem til positionen 10 timer senere. Hjælpekrydseren fandt ingen spor af hverken skib eller besætning.

Gribende mindeord
Efter Bill Buchteles død, skrev hans kone Katherine Buchtele disse gribende mindeord over ham:

”We must not think of him as dead. We must think he is just away on a long trip and wandered into some unknown land, and some day we too will find him there”.

American Merchant Mariners Memorial i Battery Park i New York, hvor Bill Buchtele bliver mindet sammen med tusindvis af andre amerikanske søfolk. Foto: American Merchant Mariners Memorial.