Studie: Udmattelse fylder i skolebørns egen oplevelse af trivsel

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Et nyt studie fra Aalborg Universitet peger på, at træthed og mangel på energi spiller en væsentlig rolle i skolebørns egen forståelse af trivsel. Forskerne mener, at børnenes kropslige erfaringer risikerer at blive overset, når fokus primært er på mental sundhed.

Når danske skolebørn fortæller om deres trivsel, handler det ikke kun om venner, læring og psykisk velbefindende. Træthed og følelsen af at mangle energi fylder også meget.

Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitet, som er udgivet i det internationale videnskabelige tidsskrift Social Science & Medicine.

Postdoc Camilla Brændstrup Laursen har som led i et forskningsprojekt om krop og trivsel fulgt og talt med elever fra 2., 4. og 7. klasse på en folkeskole i en større dansk by gennem samlet 60 dage.

Her blev det tydeligt, at eleverne igen og igen vendte tilbage til oplevelsen af træthed og manglende energi.

”Uanset hvilket emne jeg talte med børnene om, vendte de tilbage til oplevelsen af at mangle energi og være udmattede. Det blev så gennemgående, at vi ikke kunne ignorere det," siger Camilla Brændstrup Laursen, der er førsteforfatter på den videnskabelige artikel.

Ifølge hende handlede børnenes træthed ikke nødvendigvis blot om at have sovet for lidt.

”Børnene beskrev ikke kun træthed som et resultat af for lidt søvn. De fortalte om lange dage, krav og en oplevelse af konstant at skulle præstere. Det er noget andet end bare at være lidt småsøvnig, og det er derfor, vi skal tage det alvorligt.”

Trætheden kommer forskelligt til udtryk

Undersøgelsen viser også, at udmattelse kan komme forskelligt til udtryk afhængigt af elevernes alder.

Hos de ældste elever viste trætheden sig ofte som passivitet, mens de yngre elever i højere grad reagerede med uro og øget fysisk aktivitet.

"De ældre elever lukkede ofte ned, mens de yngre gearede op. Det var forskellige måder at reagere på, men i begge tilfælde kunne jeg se, hvordan niveauer af energi og udmattelse varierede i løbet af skoledagen," siger Camilla Brændstrup Laursen.

Observationerne viste samtidig, at trætheden ikke kun var en individuel oplevelse. I nogle klasser kunne den smitte og påvirke både elevernes deltagelse og de sociale relationer.

En pause er ikke nødvendigvis bevægelse

På mange danske skoler har man de senere år arbejdet med fysisk aktivitet som et middel til at styrke trivsel og koncentration. I undersøgelsen oplevede forskerne også, at både lærere og elever havde en opfattelse af, at bevægelse kan hjælpe, når elever bliver trætte eller urolige.

Men elevernes forståelse af bevægelse og pauser var ikke nødvendigvis den samme som de voksnes. For børnene kunne behovet i lige så høj grad handle om at få en pause fra undervisningen og lærerstyringen.

"En pause er ikke nødvendigvis lig med bevægelse. For ét barn kan det være fodbold, for et andet kan det være at sidde alene i en sofa. Når voksne bestemmer, at ”nu skal vi have bevægelse”, kan det stadig føles som en del af skolens krav, og så er det ikke en pause i børnenes øjnene.”

Træthed er ikke det samme som mistrivsel

Forskerne understreger, at træthed i sig selv ikke nødvendigvis betyder, at et barn mistrives. En lang skoledag kræver naturligt energi, og børnene befinder sig samtidig i en ramme, de ikke selv har valgt, og hvor de skal tilpasse sig en række krav og aktiviteter.

Undersøgelsen bygger på observationer og kvalitative interviews og er derfor ikke designet til at måle, hvor udbredt udmattelse er blandt danske skolebørn generelt.

Alligevel mener Camilla Brændstrup Laursen, at resultaterne viser et behov for i højere grad at interessere sig for børns kropslige trivsel.

"Jeg tror ikke, at alle trætte skolebørn er i mistrivsel. Men vores studie viser, at udmattelse er et fysisk, mentalt og socialt fænomen, som kan pege på forhold i skoledagen, der udfordrer trivsel. Det er en type erfaring, som ikke nødvendigvis bliver synlig i de spørgeskemaer, der ofte bruges til at undersøge trivsel. Vi bør interessere os mere for, i hvilke situationer udmattelse opstår, hvad der skaber den, og hvornår den bliver problematisk.”