28 procent af folkeskolens økonomi går til 7 procent af eleverne

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Regeringen har tilført flere penge til folkeskolen, men det har langt de fleste elever mærket meget lidt til. Pengene går nemlig primært til at dække stigende udgifter til specialundervisning.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Børne- og Undervisningsministeriet og KL.

I 2025 udgjorde udgifterne til specialområdet 27,8 procent af de samlede udgifter i folkeskolen. Dermed er andelen steget med næsten 4 procentpoint siden 2019, hvor den segrerede specialundervisning optog 24,1 procent af kommunernes samlede budgetter på folkeskoleområdet.

Eleverne i folkeskolernes specialklasser og specialskoler udgør samtidig kun 7,1 procent af alle elever i folkeskolen. Tallet er dog stigende.

"Flere og flere børn har behov for specialundervisning, som sluger en stadigt større del af folkeskolens økonomi. Selvom folkeskolen samlet set har fået flere midler de seneste år, er udgifterne per elev på almenområdet næsten uændrede," siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Der er flere udfordringer på almenområdet, og det skaber en negativ spiral. For når folkeskolens almenområde bliver presset, bliver det sværere og sværere at sikre gode nok rammer for de elever, der har et støttebehov. Derfor begynder flere og flere i en specialklasse eller på en specialskole,” siger Troels Lund Jensen.

”Folkeskolen er kommet i en negativ spiral. Hvis den skal brydes, skal almenområdet styrkes, så flere elever trives og lykkes. Men det kræver, at vi som samfund er villige til at investere mere i folkeskolen, for eksempel ved at gøre mere brug af tolærerordninger,” siger Troels Lund Jensen.

Siden 2020 er der årligt afsat 2,2 milliarder kroner til folkeskoleområdet ud over et generelt løft af kommunernes økonomi, men enhedsudgiften per elev på almenområdet er slet ikke fulgt med.