20 designerstole stjålet

De to mænd var kørende i en hvid Ford Transit varebil med tildækkede nummerplader. De skaffede sig adgang til fabrikken ved at bryde en dør op med et koben, oplyser politiet.

20 designerstole stjålet

Af Jens Nielsen

Bondes Møbelfabrik på Røsnæsvej i Kalundborg har fredag aften været udsat for et indbrud hvor der er stjålet 20 designerstole. 

Fredag aften kl. 22.24 anmeldte ejeren af Bondes Møbelfabrik, at der havde været indbrud på fabrikken, og at der i den forbindelse var blevet stjålet 20 designerstole af mærke Arne Jacobsen model ’Syveren’. Stolene, som er i cognacfarvet læder, bærer firmanavn, der er brændemærket ind i ryggen på alle stolene.

Videoovervågning fra fabrikken har filmet de to indbrudstyve, der har følgende signalementer:

A: Mand, kropsbygning: almindelig, hudfarve: hvid, Iført: sort maskering, mørkt tøj og sorte sko med hvid kant langs bunden.



B: Mand, kropsbygning: almindelig, hudfarve: hvid, iført: sort maskering, sort jakke med sort hætte, mørke bukser med en hvid stribe langs siden af benet og hvide sko.

De to mænd var kørende i en hvid Ford Transit varebil med tildækkede nummerplader. De skaffede sig adgang til fabrikken ved at bryde en dør op med et koben, oplyser politiet.

Personer som har bemærket de to mænd eller den hvide varevogn bedes kontakte politiet på telefon 114. Det samme gælder personer, som har viden om, hvor de stjålne stole befinder sig eller måske får tilbudt at købe nogle af dem.  

Del