Esbern Snare har hørt
Esbern Snare har hørt lidt af hvert i denne uge.
Video: Thomas Gosch
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Esbern Snare har hørt:
Forleden aften var der brug for en lægehelikopter på en adresse i Kalundborg. Den foretog en landing på Strandstien, som er en forholdsvis smal cykelsti tæt på fjorden.
Vidner til helikopterlandingen var imponerede over, hvor præcist helikopteren landede trods de vanskelige forhold. TV-Kalundborg.dk blev tippet og optog både video og billeder af landingen – og af helikopteren, da den lettede igen.
Forleden landede en lægehelikopter på Strandstien. Der var så lidt plads, at halen stak ud over vandet. Foto: Thomas Gosch
Esbern Snare har hørt:
At grunden til, at Skøl hedder Skøl, har en helt naturlig forklaring. Forleden fortalte den ene af de to Skøl-indehavere, Søren Frøkjær, nemlig: "Jeg hedder Søren Frøkjær, det er mig, der er S'et i Skøl."
Det fik snakken til at gå på navnet Skøl, som ganske enkelt er opstået ud fra de to indehaveres navne. Den anden indehaver af Skøl hedder nemlig Klaus Peter Nielsen.
"Det er ganske simpelt: SK-øl, det bliver til Skøl. Det er den måde, navnet er opstået på," fortæller Søren Frøkjær.
Søren Frøkjær fra Skøl afslører hvordan navnet er opstået. Foto: Charlotte Koefoed
Af Journalist Sonja Husted Rasmussen Sonjahustedrasmussen@gmail.com
Esbern Snare har også hørt,
At det er svampetid, og svampesamlerne hæger om deres helt eget sted, hvor der ved, at høsten er god. Det sted skal ingen andre helst komme for nær.
Der er svampe hele året, men det er efteråret, der er det helt rigtige tidspunkt at samle naturens små vidundere.
Det er desværre ikke alle svampe, der er spiselige, så det kræver lige lidt tid at sætte sig ind i svampenes hemmeligheder.
Ser du for eksempel en flok strunke blækhatte, der er meget udbredte, skal du være opmærksom på, at blækhatten er spiselig, så længe den er ung, men, men men, den indeholder stoffet coprin, og det gør den giftig, når den indtages sammen med alkohol, da coprin øger kroppens følsomhed over for ethanol på samme måde som antabus – så ikke noget med at skåle i alkohol sammen med indtagelse af en ung blækhat.
Den sorte væske, som almindelig blækhat frigiver, når den er blevet plukket, blev engang brug som blæk.
Almindelig blækhat findes på hele den nordlige halvkugle, så du kan møde den både i naturen og i byområder.

Denne blækhat blev set et sted på Asnæs-halvøen, hvor også dette løfterige skilt om, at Ørsted giver plads til naturen, var at finde. Foto: Karen Vibeke Husted Rasmussen.
Esbern Snare har også hørt,
At Tina Thrysøe fik vist sine gæster, at hun mester kunsten i at lave lækkerier, da hun fredag afholdte reception i sine nye lokale. Fra Chilli Til Safran, som Tina ejer, skal nemlig fremadrettet servicerer medlemmerne af Kalundborg Golfklub, samt dem der lægger vejen forbi Golfklubben, med hendes lækkerier.
Den 1. oktober flyttede Tina Thrysøe fra lokalerne på Dyrehøj Vingård til Kalundborg Golfklub. Man kan stadig få mad ud af huset hos Fra Chilli til Safran.

Tina Thrysøe serverede lækre smagsprøver til hendes reception fredag middag. Foto: Thomas Gosch
Esbern Snares har også hørt,
At Kalundborg vil synge en sang om ham på Solskinspladsen i Kalundborg lørdag formiddag. I anledningen af at Kalundborg Forskønnelsesforening vil fejre gavlmalerierne af Grete og Mogens Balle, vil Johnny Mathiesen blandt andet synge sangen Esbern Snares by - Kalundborg.

Johnny Mathiesen synger blandt andet sangen, Esbern Snares by - Kalundborg. Foto: Jens Nielsen
For at hjælpe dem der kigger forbi Solskinspladsen, får i teksten her:
ESBERN SNARES BY - KALUNDBORG
(Tekst & melodi: Johnny Mathiesen – byfesten i Kalundborg 1979)
Der er en by ved Sjællands vestlige bred
og jeg tror jordens dejligste sted.
Ved en blå og stille fjord,
hvor liv og venskab gror.
Hvor enhver der vil, kan finde fred.
Esbern Snares by - Kalundborg.
Du blir' skønnere år efter år.
Med din skov og din strand,
med fjordens blanke vand,
er du skønnest af alt her på jord.
Det er dig vi elsker Kalundborg.
Din fortid er lang og berømt,
men minderne har ingen helt forsømt.
For i den gamle by
knejser fem tårne mod sky,
som et vartegn for byen der er vor.
Refrain:
Dit ansigt det ændres på ny.
Du er blevet en travl og virksom by.
Med moderne industri og radiofoni
som er kendt af alle vidt omkring.
Refrain:
Men for os som bor her hos dig.
Er du den samme i oktober og maj.
Når turister kommer til
Vil de mødes med et smil
så de føler sig hjemme her hos dig.
Refrain: + ”det er dig vi elsker Kalundborg.”