15-års jubilæumsfest - melder alt udsolgt
Det er med stor glæde for foreningen, H.F. Vestsjællands Venner, at de kan melde udsolgt til festen.
![15-års jubilæumsfest - melder alt udsolgt](/media/yrpjokkp/img_0008.jpeg?width=50)
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Den 6. februar er der Seniorfest i Hvidebækhallen, og 2 uger før festen, meldes alt udsolgt til H.F. Vestsjællands Venners 15-års jubilæumsfest.
Det er med stor glæde for foreningen, H.F. Vestsjællands Venner, at de kan melde udsolgt kort efter, at billetsalget startede for ikke så længe siden til den årlige Seniorfest.
“Det er 4. år i træk, at vi kan melde udsolgt med 700 gæster. Jeg er gået i gang med bordplanen, der er 639 der har bestil plads, det er rekord. Så jeg sidder og pusler med 151 bordkort, de fleste booker jo til flere, så et bordkort kan fx være til 20 pladser, og det er altså lidt mere end til en familiefest,” fortæller Niels-Erik Sørensen, der er formand for H.F. Vestsjællands Venner.
Mange booker billetter sammen
Niels-Erik Sørensen fortæller endvidere, at han kan se, at rigtig mange booker billetter sammen.
“Der er virkelig mange, der bestiller billetter sammen, så de kan sidde samme og hygge sig, men der er også stadig nogle, der bestiller en enkelt eller to, og der er plads til alle,” siger han.
I hvert fald er H.F. Vestsjællands Venner klar til at åbne dørene den 6. februar kl. 11.15 i Hvidebækhallen til 15-års jubilæumsfest.