To crossmaskiner skabte uro

En hændelse med to crossmaskiner skabte i weekenden uro - politiet fulgte op på sagen mandag. 

To crossmaskiner skabte uro
Modelfoto

Af TV-Kalundborg.dk  kontakt@tv-kalundobrg.dk

Mandag arbejdede politiets nærberedskab fra Kalundborg videre med en sag fra weekenden, hvor ukendte personer havde kørt støjende rundt på to crossmaskiner uden nummerplader i Jerslev og Ubby.

Ud fra beskrivelsen af de to maskiner kunne de lokale betjente trække på deres lokalkendskab og rette henvendelse på en adresse i Jerslev. Her erkendte beboeren, at han havde to crosserer, der passede på beskrivelsen. Han fastholdt dog, at han udelukkende havde kørt rundt på nogle marker med de to maskiner.

Politiet tog en snak med manden om, at det var meget lidt sandsynligt, at der skulle findes yderligere to crossmaskiner med samme udseende.

Betjentene vejledte ham desuden om konsekvenserne ved at køre galt på et uindregistreret og uforsikret køretøj, hvilket han tog til efterretning.

Del