10-årig dreng fandt patroner

10-årig dreng fandt patroner

Af Jens Nielsen

En blot 10-årig dreng fandt en række haglpatroner efterladt ved Sæby. Politiet har afhentet patronerne.

Torsdag eftermiddag blev politiet kontaktet om, at en blot 10-årig dreng havde fundet nogle haglpatroner efterladt i krydset mellem Hallenslevvej og Gørlevvej vest for Sæby.

Politiet afhentede på findestedet 10 patroner til et jagtgevær, så ammunitionen kunne destrueres efterfølgende under betryggende forhold.

Hvem der har efterladt ammunitionen på stedet, har politiet ingen oplysninger om.

Del